Mathias Nordmann forlænger aftale som cheftræner

Mathias Nordmann tager en sæson mere som cheftræner for Sunds Seahawks. Læs hans tanker om sidste sæson her:
Jeg kom til Sunds Seahawks med en klar forventning om at være en del af en klub, hvor vi kan gå hele vejen.
Når jeg ser tilbage på sæsonen 19/20, kan den deles ind i tre dele.
Første del af sæsonen startede hårdt med en udebanekamp i Frederikshavn.
En kamp der bar præg af, at der var flere af de ændringer, vi havde lavet, der ikke fungerede optimalt. Vi fik rettet ind og tabte ikke flere kampe op til nytår.
Efter nytår havde vi et stramt program, hvor vi startede med et nederlag til Copenhagen på hjemmebane.
Derefter en svær pokalsemifinale og pokalfinale, der fortalte, at vi ikke var, hvor vi skulle være. Vi havde det hårdt i starten af mellemspillet, hvor vi ikke vandt de kampe, som vi forventede af os selv.
Vi havde ryggen mod muren, og kunne begynde at se slutspillet glippe for os.
Efter det andet nederlag til Copenhagen vidste vi, at der skulle ske noget, hvis vi skulle gøre os fortjent til en slutspilsplads. Det startede mod Frederikshavn, hvor vi spillede det bedste, vi har gjort i denne sæson.
Herefter havde vi en Hvidovre- og AaB-kamp. Disse kampe, og især førstnævnte viste, at vi kan ramme et niveau, hvor vi kan slå̊ alle i Danmark.
Vi kom desværre ikke til at teste det med en kamp på udebane i Benløse, da Corona’en fik lukket ned for hele for sæsonen.
Vi må jeg indrømme, at der er andre ting, der er vigtigere end floorball.
En sæson med mange op- og nedture. Vi viser, at vi kan komme tilbage og vil kæmpe til det sidste.
Vi har meget at lære fra denne sæson, og jeg håber, at vi kan fjerne nogle af de ”junior-fejl”, vi har lavet i den her.
 
Jeg glæder mig meget til at give det endnu et forsøg igen næste sæson.
Mathias Nordmann