Seahawks er ude af pokalturneringen

Seahawks er ude af pokalturneringen, efter de i går aftes tabte 6-5 til Frederikshavn Blackhawks i overtid.
Seahawks havde svært ved at finde momentum i de første to perioder, og de personlige fejl blev straffet prompte af et kynisk Blackhawks-mandskab.

4-0 stod det efter 40 minutter. Dog ændrede vi vores mindset og taktiske tilgang til at gå mere på mål, hvilket lykkedes for os.
Vi får scoret hurtigt i 3. periode, og det giver os blod på tanden.
Tingene begyndte at vende vores vej, og så stod det 4-4 med 4 minutter tilbage.
Dog får André van Enckevort en udvisning i de døende minutter, som Frederikshavns Jesper Schmidt udnyttede, der bragte dem på 5-4.
Heldigvis ville Søren Holm det anderledes, og fik nettet til at blafre bag tidligere Sunds-keeper Mathias Saaby i Blackhawks-målet til stillingen 5-5, og kampen gik i overtid. Hallen var på kogepunktet, da fløjtet til første face-off i overtiden lød.
Desværre var det den sidste face-off i kampen, da Frederik Nielsen straffede et Sunds-mandskab i momentum efter 55 sekunder inde i overtiden, og kunne juble over videreavancement i pokalturneringen sammen med resten af frederikshavnermandskabet.
Flot 3. periode og tegn på gode takter, når man kommer tilbage i sådan en kamp på denne måde.
Det er tegn på vilje, sammenhold og effektivitet. Mathias Nordmann siger efter kampen: "Der er mange positive ting.
Men der er også rigtig mange ting, som vi skal være bedre til. Heldigvis er sæsonen lang endnu."
Næste udfordring er onsdag den 16. september 2020 kl. 19:30, hvor Sunds får lov til at få revanche for gårsdagens nederlag, da vi tager endnu en tur til Frederikshavn til årets første ligakamp i Select Ligaen.